Danske Bibelen

Psalms 98

Psalms

Return to Index

Chapter 99

1

 HERREN har vist, han er Konge, Folkene bæver, han troner på Keruber, Jorden skælver! 


1

 Råb af Fryd for HERREN, al jorden, 


1

 Om Nåde og Ret vil jeg synge, dig vil jeg lovsynge, Herre. 


1

 Min Sjæl, lov Herren, og alt i mig love hans hellige navn! 


1

 Min sjæl, lov Herren! Herren min Gud, du er såre stor! Du er klædt i Højhed og Herlighed, 


1

 Pris Herren, påkald hans navn, gør hans Gerninger kendte blandt Folkeslag! 


1

 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig! 


1

 Halleluja! Lov Herren, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig! 


1

 Du min Lovsangs Gud, vær ej tavs! 


1

 HERREN sagde til min Herre: "Sæt dig ved min højre hånd, til jeg lægger dine fjender som en skammel for dine fødder!" 


1

 Halleluja! jeg takker Herren af hele mit hjerte i oprigtiges kreds og i menighed! 


1

 Halleluja! Salig er den, der frygter Herren og ret har lyst til hans bud! 


1

 Halleluja! Pris, I Herrens tjenere, pris Herrens navn! 


1

 Halleluja! Da Israel drog fra Ægypten, Jakobs Hus fra det stammende Folk, 


1

 Ikke os, o Herre, ikke os, men dit navn, det give du ære for din Miskundheds og Trofastheds Skyld! 


1

 Halleluja! Jeg elsker Herren, thi han hører min røst, min tryglende bøn, 


1

 Halleluja! Lovsyng HERREN, alle I Folk, pris ham, alle Stammer, 


1

 Halleluja! Tak Herren, thi han er god, thi hans miskundhed varer evindelig. 


1

 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov. 


1

 Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig. 


1

 Jeg løfter mine Øjne til Bjergene: Hvorfra kommer min Hjælp? 


1

 Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!" 


1

 Jeg løfter mine Øjne til dig, som troner i Himlen! 


1

 Havde HERREN ej været med os - så siger Israel - 


1

 De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes. 


1

 Da HERREN hjemførte Zions fanger, var vi som drømmende; 


1

 Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves. 


1

 Salig enhver, som frygter Herren og går på hans veje! 


1

 Fra det dybe råber jeg til 


1

 Herre, mit hjerte er ikke hovmodigt, mine øjne er ikke stolte, jeg sysler ikke med store Ting, med Ting, der er mig for høje. 


1

 HERRE, kom David i Hu for al hans møje, 


1

 Se, hvor godt og lifligt er det, når brødre bor tilsammen: 


1

 Op og lov nu HERREN, alle HERRENs, som står i HERRENs Hus ved Nattetide! 


1

 Halleluja! Pris Herrens navn, pris det, I HERRENs Tjenere, 


1

 Halleluja! Tak HERREN, thi han er god; thi hans Miskundhed varer evindelig! 


1

 Ved Babels Floder, der sad vi og græd, når Zion randt os i hu. 


1

 Jeg vil prise dig HERRE, at hele lovsynge dig for Guderne; 


1

 HERRE, du ransager mig og kender mig! 


1

 HERRE, jeg råber til dig, il mig til hjælp, hør min Røst, når jeg råber til dig; 


1

 HERRE, hør min Bøn og lyt til min tryglen, bønhør mig i din Trofasthed, i din Retfærd, 


1

 Lovet være HERREN, min Klippe, som oplærer mine hænder til Strid mine Fingre til Krig, 


1

 Jeg vil ophøje dig, min Gud, min konge, evigt og alt love dit Navn. 


1

 Halleluja! Pris HERREN, min Sjæl! 


1

 Halleluja! Ja, det er godt at lovsynge vor Gud, ja, det er lifligt, lovsang sømmer sig. 


1

 Halleluja! Pris Herren i himlen, pris ham i det høje! 


1

 Halleluja! syng Herren en ny sang, hans Pris i de frommes Forsamling! 


1

 Halleluja! Pris Gud i hans Helligdom, pris ham i hans stærke Hvælving, 


2

 Stor er HERREN på Zion, ophøjet over alle Folkeslag; 


2

 tjener HERREN med Glæde, kom for hans Åsyn med Jubel! 


2

 Jeg vil agte på uskyldiges Vej, når den viser sig for mig, vandre i Hjertets Uskyld bag Hjemmets Vægge, 


2

 HERRE, lyt til min bøn, lad mit råb komme til dig, 


2

 Min Sjæl, lov HERREN, og glem ikke alle hans Velgerninger! 


2

 hyllet i Lys som en Kappe! Himlen spænder du ud som et Telt; 


2

 Syng og spil til hans Pris, tal om alle hans Undere; 


2

 Hvo kan opregne Herrens vældige gerninger, finde ord til at kundgøre al hans pris? 


2

 Så skal HERRENs genløste sige, de, han løste af Fjendens Hånd 


2

 Mit Hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dig, vågn op, min Ære! 


2

 Thi en gudløs, svigefuld Mund har de åbnet imod mig, taler mig til med Løgntunge, 


2

 Fra Zion udrækker HERREN din Vældes Spir; hersk midt iblandt dine Fjender! 


2

 Store er Herrens gerninger, gennemtænkte til bunds. 


2

 Hans Æt bliver mægtig på Jord, den oprigtiges Slægt velsignes; 


2

 Herrens navn være lovet fra nu og til evig tid; 


2

 da blev Juda hans Helligdom, Israel blev hans Rige. 


2

 Hvi skal Folkene sige: "Hvor er dog deres Gud?" 


2

 ja, han bøjed sit Øre til mig, jeg påkaldte HERRENs Navn. 


2

 thi stor er hans Miskundhed mod os, HERRENs Trofasthed varer evindelig! *19/b8 Salme 118 


2

 Israel sige: "Thi hans miskundhed varer evindelig!" 


2

 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte. 


2

 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge! 


2

 Fra HERREN kommer min Hjælp, fra Himlens og Jordens Skaber. 


2

 Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem, 


2

 Som trælles øjne følger deres Herres Hånd, som en Trælkvindes Øjne følger hendes Frues Hånd, så følger vore Øjne HERREN vor Gud, til han er os nådig. 


2

 havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os; 


2

 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid : 


2

 da fyldtes vor Mund med Latter, vor Tunge med Frydesang; da hed det blandt Folkene: "HERREN har gjort store Ting imod dem!" 


2

 Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne. 


2

 Dit Arbejdes Frugt skal du nyde, salig er du, det går dig vel! 


2

 De trængte mig hårdt fra min ungdom - så siger Israel - de trængte mig hårdt fra min Ungdom, men kued mig ikke. 


2

 o Herre hør min Røst! Lad dine Ører lytte til min tryglende Røst! 


2

 Nej, jeg har lullet og tysset min Sjæl; som afvant Barn hos sin Moder har min Sjæl det hos HERREN. 


2

 hvorledes han tilsvor HERREN, gav Jakobs Vældige et Løfte : 


2

 som kostelig Olie, der flyder fra Hovedet ned over Skægget, Arons Skæg, der bølger ned over Kjortelens Halslinning, 


2

 Løft eders Hænder mod Helligdommen og lov HERREN! 


2

 som står i HERRENs Hus, i vor Guds Huses Forgårde! 


2

 Tak Gudernes Gud; thi hans miskundhed varer evindelig! 


2

 Vi hængte vore Harper i Landets Pile. 


2

 jeg vil tilbede, vendt mod dit hellige Tempel, og mere end alt vil jeg prise dit Navn for din Miskundheds og Trofastheds Skyld; thi du har herliggjort dit Ord. 


2

 Du ved, når jeg står op, du fatter min Tanke i Frastand, 


2

 Red mig, HERRE, fra onde Mennesker, vær mig et Værn mod Voldsmænd, 


2

 som Røgoffer, gælde for dig min Bøn, mine løftede Hænder som Aftenoffer! 


2

 Jeg løfter min røst og råber til Herren, jeg løfter min Røst og trygler HERREN, 


2

 gå ikke i Rette med din Tjener, thi for dig er ingen, som lever, retfærdig! 


2

 min Miskundhed og min Fæstning, min Klippeborg, min Frelser, mit Skjold og den, jeg lider på, som underlægger mig Folkeslag! 


2

 Jeg vil love dig Dag efter Dag, evigt og altid prise dit Navn. 


2

 Jeg vil prise HERREN hele mit Liv, lovsynge min Gud, så længe jeg lever. 


2

 Herren bygger Jerusalem, han samler de spredte af Israel, 


2

 Pris ham, alle hans engle, pris ham, alle hans hærskarer, 


2

 Israel glæde sig over sin Skaber, over deres Konge fryde sig Zions Børn, 


2

 pris ham for hans vældige Gerninger, pris ham for hans mægtige Storhed; 


3

 de priser dit Navn, det store og frygtelige; hellig er han! 


3

 Kend, at HERREN er Gud! Han skabte os, vi er hans, hans Folk og den Hjord, han vogter. 


3

 på Niddingsdåd lader jeg aldrig mit Øje hvile. Jeg hader den, der gør ondt, han er ej i mit Følge; 


3

 skjul dog ikke dit Åsyn for mig; den Dag jeg stedes i Nød, bøj da dit Øre til mig; når jeg kalder, så skynd dig og svar mig! 


3

 Han, som tilgiver alle dine Misgerninger og læger alle dine Sygdomme, 


3

 du hvælver din Højsal i Vandene, gør Skyerne til din Vogn, farer frem på Vindens Vinger; 


3

 ros jer af hans hellige Navn, eders Hjerte glæde sig, I, som søger HERREN; 


3

 Salige de, der holder på ret, som altid øver retfærdighed! 


3

 og samlede ind fra Landene, fra Øst og Vest, fra Nord og fra Havet. 


3

 Harpe og Citer, vågn op, jeg vil vække Morgenrøden. 


3

 med hadske Ord omringer de mig og strider imod mig uden Grund; 


3

 Dit Folk møder villigt frem på din Vældes Dag; i hellig Prydelse kommer dit unge Mandskab til dig, som Dug af Morgenrødens Moderskød. 


3

 Hans værk er højhed og herlighed, hans retfærd bliver til evig tid. 


3

 Velstand og Rigdom er i hans Hus, hans Retfærdighed varer evindelig. 


3

 fra sol i opgang til sol i bjærge være Herrens navn lovpriset! 


3

 Havet så det og flyede, Jordan trak sig tilbage, 


3

 Vor Gud, han er i Himlen; alt, hvad han vil, det gør han! 


3

 Dødens Bånd omspændte mig, Dødsrigets Angster greb mig, i Trængsel og Nød var jeg stedt. 


3

 Arons Hus sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!" 


3

 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje. 


3

 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge! 


3

 Din fod vil han ej lade vakle, ej blunder han, som bevarer dig; 


3

 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles; 


3

 Forbarm dig over os, HERRE, forbarm dig! Thi overmætte er vi af Spot, 


3

 så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os; 


3

 Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret. 


3

 HERREN har gjort store Ting imod os, og vi blev glade. 


3

 Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn. 


3

 Som en frugtbar Vinranke er din Hustru inde i dit Hus, som Oliekviste er dine Sønner rundt om dit Bord. 


3

 Plovmænd pløjed min Ryg, trak lange Furer; 


3

 Tog du Vare, HERRE, på Misgerninger, Herre, hvo kunde da bestå? 


3

 Israel, bi på HERREN fra nu og til evig Tid! *19/d2 Salme 132 


3

 "Jeg træder ej ind i mit Huses Telt, jeg stiger ej op på mit Leje, 


3

 som Hermons Dug, der falder på Zions Bjerge. Thi der skikker HERREN Velsignelse ned, Liv til evig Tid. *19/d4 Salme 134 


3

 HERREN velsigne dig fra Zion, han, som skabte Himmel og Jord. *19/d5 Salme 135 


3

 Pris HERREN, thi god er HERREN, lovsyng hans Navn, thi lifligt er det. 


3

 Tak Herrens Herre; thi hans miskundhed varer evindelig! 


3

 Thi de, der havde bortført os, bad os synge, vore Bødler bad os være glade: "Syng os af Zions Sange!" 


3

 Den Dag jeg råbte, svared du mig, du gav mig Mod, i min Sjæl kom Styrke. 


3

 du har Rede på, hvor jeg går eller ligger, og alle mine Veje kender du grant. 


3

 der pønser på ondt i Hjertet og daglig ægger til Strid. 


3

 HERRE, sæt Vagt ved min Mund, vogt mine Læbers Dør! 


3

 udøser min Klage for ham, udtaler min Nød for ham. 


3

 Thi Fjender forfølger min Sjæl, de træder mit Liv i Støvet, lader mig bo i Mørke som de, der for længst er døde. 


3

 HERRE, hvad er et Menneske, at du kendes ved det, et Menneskebarn, at du agter på ham? 


3

 Stor og højlovet er HERREN, hans Storhed kan ikke ransages. 


3

 Sæt ikke eders Lid til Fyrster, til et Menneskebarn, der ikke kan hjælpe! 


3

 han læger dem, hvis Hjerte er sønderknust, og forbinder deres Sår; 


3

 pris ham, sol og måne, pris ham, hver lysende stjerne, 


3

 de skal prise hans Navn under Dans, lovsynge ham med Pauke og Citer; 


3

 pris ham med Hornets Klang, pris ham med Harpe og Citer, 


4

 Du er en Konge, der elsker Retfærd, Retten har du grundfæstet, i Jakob, øved du Ret og Retfærd. 


4

 Gå ind i hans Porte med Takkesang, med Lovsange ind i hans Forgårde, tak ham og lov hans Navn! 


4

 det falske Hjerte må holde sig fra mig, den onde kender jeg ikke; 


4

 Thi mine Dage svinder som Røg, mine Ledemod brænder som Ild; 


4

 han, som udløser dit Liv fra Graven og kroner dig med Miskundhed og Barmhjertighed, 


4

 Vindene gør du til Sendebud, Ildsluer til dine Tjenere! 


4

 spørg efter HERREN og hans magt, søg bestandig hans Åsyn; 


4

 Husk os, Herre, når dit folk finder nåde, lad os få godt af din frelse, 


4

 I den øde Ørk for de vild, fandt ikke Vej til beboet By, 


4

 Jeg vil takke dig, HERRE, blandt Folkeslag, lovprise dig blandt Folkefærd; 


4

 til Løn for min Kærlighed er de mig fjendske, skønt jeg er idel Bøn; 


4

 HERREN har svoret og angrer det ej: "Du er Præst evindelig på Melkizedeks Vis." 


4

 Han har sørget for, at hans undere mindes, nådig og barmhjertig er Herren. 


4

 For den oprigtige oprinder Lys i Mørke; han er mild, barmhjertig retfærdig. 


4

 Over alle folk er Herren ophøjet, hans herlighed højt over himlene. 


4

 Bjergene sprang som Vædre, Højene hopped som Lam. 


4

 Deres Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; 


4

 Jeg påkaldte HERRENs Navn: "Ak, HERRE, frels min Sjæl!" 


4

 De, som frygter HERREN, sige: "Thi hans Miskundhed varer evindelig!" 


4

 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes. 


4

 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel. 


4

 nej, han blunder og sover ikke, han, som bevarer Israel. 


4

 thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn. 


4

 overmæt er vor Sjæl af de sorgløses Hån, de stoltes Spot! *19/c4 Salme 124 


4

 så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl, 


4

 HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet; 


4

 Vend, o Herre, vort Fangenskab, som Sydlandets Strømme! 


4

 Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom. 


4

 Se, så velsignes den Mand, der frygter HERREN. 


4

 retfærdig er HERREN, han overskar de gudløses Reb. 


4

 Men hos dig er der Syndsforladelse, at du må frygtes. 


4

 under ikke mine Øjne Søvn, ikke mine Øjenlåg Hvile, 


4

 Thi HERREN udvalgte Jakob, Israel til sin Ejendom. 


4

 Han, der ene gør store undere; thi hans miskundhed varer evindelig! 


4

 Hvor kan vi synge HERRENs Sange på fremmed Grund? 


4

 Alle Jordens Konger skal prise dig, HERRE, når de hører din Munds Ord, 


4

 Thi før Ordet er til på min Tunge, se, da ved du det, HERRE, til fulde. 


4

 De hvæsser Tungen som Slanger, har Øglegift under deres Læber. - Sela. 


4

 Bøj ikke mit Hjerte til ondt, til at gøre gudløs Gerning sammen med Udådsmænd; deres lækre Mad vil jeg ikke smage. 


4

 Når Ånden vansmægter i mig, kender du dog min Sti. På Vejen, ad hvilken jeg vandrer, lægger de Snarer for mig. 


4

 Ånden hensygner i mig, mit Hjerte stivner i Brystet. 


4

 Mennesket er som et Åndepust, dets Dage som svindende Skygge. 


4

 Slægt efter Slægt lovpriser dine Værker, forkynder dine vældige Gerninger. 


4

 Hans Ånd går bort, han bliver til Jord igen, hans Råd er bristet samme Dag. 


4

 han fastsætter Stjemernes Tal og giver dem alle Navn. 


4

 pris ham, himlenes himle og vandene over himlene! 


4

 thi HERREN har Behag i sit Folk, han smykker de ydmyge med Frelse. 


4

 pris ham med Pauke og Dans, pris ham med Strengeleg og Fløjte, 


5

 Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans Fødders Skammel; hellig er han! 


5

 Thi god er HERREN, hans Miskundhed varer evindelig, fra Slægt til Slægt hans Trofasthed! *19/a1 Salme 101 


5

 den, der sværter sin Næste, udrydder jeg; den opblæste og den hovmodige tåler jeg ikke. 


5

 mit Hjerte er svedet og - visnet som Græs, thi jeg glemmer at spise mit Brød. 


5

 han, som mætter din Sjæl med godt, så du bliver ung igen som Ørnen! 


5

 Du fæsted Jorden på dens Grundvolde, aldrig i Evighed rokkes den; 


5

 kom i Hu de Undere, han gjorde, hans Tegn og hans Munds Domme, 


5

 at vi må se dine udvalgtes lykke, glæde os ved dit folks glæde og med din arvelod prise vor lykke! 


5

 de led både Sult og Tørst, deres Sjæl var ved at vansmægte; 


5

 thi din Miskundhed når til Himlen, din Sandhed til Skyerne. 


5

 de gør mig ondt for godt, gengælder min Kærlighed med Had. 


5

 Herren ved din højre knuser Konger på sin Vredes Dag, 


5

 Dem, der frygter ham, giver han føde, han kommer for evigt sin pagt i hu. 


5

 Salig den, der ynkes og låner ud og styrer sine Sager med Ret; 


5

 Hvo er som HERREN vor Gud, som rejste sin Trone i det høje 


5

 Hvad fejler du, Hav, at du flyr, Jordan, hvi går du tilbage, 


5

 de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; 


5

 Nådig er HERREN og retfærdig, barmhjertig, det er vor Gud; 


5

 Jeg påkaldte HERREN i Trængslen, HERREN svared og førte mig ud i åbent Land. 


5

 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter! 


5

 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte! 


5

 HERREN er den, som bevarer dig, HERREN er din Skygge ved din højre; 


5

 Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus. 


5

 over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande. 


5

 men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel! *19/c6 Salme 126 


5

 De; som sår med Gråd, skal høste med Frydesang; 


5

 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten. *19/c8 Salme 128 


5

 HERREN velsigne dig fra Zion, at du må se Jerusalems Lykke alle dit Livs Dage 


5

 Alle, som hader Zion, skal vige med Skam, 


5

 Jeg håber.på HERREN, min Sjæl håber på hans Ord, 


5

 før jeg har fundet HERREN et Sted, Jakobs Vældige en Bolig!" 


5

 Ja, jeg ved, at HERREN er stor, vor Herre er større end alle Guder. 


5

 Som skabte Himlen med indsigt; thi hans miskundhed varer evindelig! 


5

 Jerusalem, glemmer jeg dig, da visne min højre! 


5

 og synge om HERRENs Veje; thi stor er HERRENs Ære, 


5

 Bagfra og forfra omslutter du mig, du lægger din Hånd på mig. 


5

 Vogt mig, HERRE, for gudløses Hånd, vær mig et Værn mod Voldsmænd, som pønser på at bringe mig til Fald. 


5

 Slår en retfærdig mig, så er det Kærlighed; revser han mig, er det Olie for Hovedet, ej skal mit Hoved vise det fra sig, end sætter jeg min Bøn imod deres Ondskab. 


5

 Jeg skuer til højre og spejder, men ingen vil kendes ved mig, afskåret er mig hver Tilflugt, ingen bryder sig om min Sjæl. 


5

 Jeg kommer fordums Dage i Hu, tænker på alle dine Gerninger, grunder på dine Hænders Værk. 


5

 HERRE, sænk din Himmel, stig ned og rør ved Bjergene, så at de ryger; 


5

 De taler om din Højheds herlige Glans, jeg vil synge om dine Undere; 


5

 Salig den, hvis Hjælp er Jakobs Gud, hvis Håb står til HERREN hans Gud, 


5

 Vor Herre er stor og vældig, hans Indsigt er uden Mål; 


5

 De skal prise Herrens navn, thi han bød, og de blev skabt; 


5

 De fromme skal juble med Ære, synge på deres Lejer med Fryd, 


5

 pris ham med klingre Cymbler, pris ham med gjaldende Cymbler; 


6

 Moses og Aron er blandt hans Præster og Samuel blandt dem, der påkalder hans Navn; de råber til HERREN, han svarer; 


6

 Til Landets trofaste søger mit Øje, hos mig skal de bo; den, der vandrer uskyldiges Vej, skal være min Tjener; 


6

 Under min Stønnen klæber mine Ben til Huden; 


6

 HERREN øver Retfærdighed og Ret mod alle fortrykte. 


6

 Verdensdybet hylled den til som en Klædning, Vandene stod over Bjerge. 


6

 I, hans Tjener Abrahams Sæd, hans udvalgte, Jakobs Sønner! 


6

 Vi syndede som vore Fædre, handlede ilde og gudløst. 


6

 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem at deres Trængsler 


6

 Løft dig, o Gud, over Himlen, din Herlighed være over al Jorden! 


6

 Straf ham for hans Gudløshed, lad en Anklager stå ved hans højre, 


6

 blandt Folkene holder han Dom, fylder op med døde, knuser Hoveder viden om Lande. 


6

 Han viste sit folk sine vældige gerninger, da han gav dem folkenes eje. 


6

 thi han rokkes aldrig i Evighed, den retfærdige ihukommes for evigt; 


6

 og skuer ned i det dybe - i Himlene og på Jorden - 


6

 hvi springer I Bjerge som Vædre, hvi hopper I Høje som Lam? 


6

 de har Ører, men hører ikke, Næse men lugter dog ej; 


6

 HERREN vogter enfoldige, jeg var ringe, dog frelste han mig. 


6

 HERREN, er med mig, jeg frygter ikke, hvad kan Mennesker gøre mig? 


6

 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud. 


6

 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred. 


6

 Solen stikker dig ikke om Dagen, og Månen ikke om Natten; 


6

 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig! 


6

 Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov! 


6

 de går deres Gang med Gråd, når de udstrør Sæden, med Frydesang kommer de hjem, bærende deres Neg. *19/c7 Salme 127 


6

 og se dine Sønners Sønner! Fred over Israel! *19/c9 Salme 129 


6

 blive som Græs på Tage, der visner, førend det skyder Strå, 


6

 på Herren bier min Sjæl mer end Vægter på Morgen, Vægter på Morgen. 


6

 "Se, i Efrata hørte vi om den, fandt den på Ja`ars Mark; 


6

 HERREN gør alt, hvad han vil, i Himlene og på Jorden, i Have og alle Verdensdyb. 


6

 Som bredte jorden på vandet; thi hans miskundhed varer evindelig! 


6

 Min Tunge hænge ved Ganen, om ikke jeg ihukommer dig, om ikke jeg sætter Jerusalem over min højeste Glæde! 


6

 thi HERREN er ophøjet, ser til den ringe, han kender den stolte i Frastand. 


6

 At fatte det er mig for underfuldt, for højt, jeg evner det ikke! 


6

 Hovmodige lægger Snarer og Strikker for mig, breder et Net for min Fod, lægger Fælder for mig ved Vejen. - Sela. 


6

 Ned ad Klippens Skrænter skal Dommerne hos dem styrtes, og de skal høre, at mine Ord er liflige. 


6

 HERRE, jeg råber til dig og siger: Du er min Tilflugt, min Del i de levendes Land! 


6

 Jeg udbreder Hænderne mod dig, som et tørstigt Land så længes min Sjæl efter dig. - Sela. 


6

 slyng Lynene ud og adsplit Fjenderne, send dine Pile og indjag dem Rædsel; 


6

 de taler om dine ræddelige Gerningers Vælde, om din Storhed vil jeg vidne; 


6

 som skabte Himmel og Jord, Havet og alf, hvad de rummer, som evigt bevarer sin Trofasthed 


6

 HERREN holder de ydmyge oppe, til Jorden bøjer han gudløse. 


6

 han gav dem deres plads for evigt, han gav en lov, som de ej overtræder! 


6

 med Lovsang til Gud i Mund og tveægget Sværd i Hånd 


6

 alt hvad der ånder, pris HERREN! Halleluja! 


7

 i Skystøtten taler han til dem, de holder hans Vidnesbyrd, Loven, han gav dem; 


7

 ingen, der øver Svig, skal bo i mit Hus, ingen, som farer med Løgn, bestå for mit Øje. 


7

 jeg ligner Ørkenens Pelikan, er blevet som Uglen på øde Steder; 


7

 Han lod Moses se sine Veje, Israels Børn sine Gerninger; 


7

 For din Trusel flyede de, skræmtes bort ved din Tordenrøst, 


7

 Han, HERREN, er vor Gud, hans Domme når ud over Jorden; 


7

 Vore Fædre i Ægypten ænsede ej dine Undere, kom ikke din store Miskundhed i Hu, stod den Højeste imod ved det røde Hav. 


7

 og førte dem ad rette Vej, så de kom til beboet By. 


7

 Til Frelse for dine elskede hjælp med din højre, bønhør os! 


7

 lad ham gå dømt fra Retten, hans Bøn blive regnet for Synd; 


7

 Han drikker af Bækken ved Vejen, derfor løfter han Hovedet højt. *19/b1 Salme 111 


7

 Hans hænders værk er sandhed og ret, man kan lide på alle hans bud; 


7

 han frygter ikke for onde Tidender, hans Hjerte er trøstigt i Tillid, til HERREN; 


7

 som rejser den ringe af Støvet, løfter den fattige op af Skarnet 


7

 Skælv, Jord, for HERRENs Åsyn, for Jakobs Guds Åsyn, 


7

 de har Hænder, men føler ikke, Fødder, men går dog ej, deres Strube frembringer ikke en Lyd. 


7

 Vend tilbage, min Sjæl, til din Ro, thi HERREN har gjort vel imod dig! 


7

 HERREN, han er min Hjælper, jeg skal se med Fryd på dem, der hader mig. 


7

 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud. 


7

 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig! *19/c1 Salme 121 


7

 HERREN bevarer dig mod alt ondt, han bevarer din Sjæl; 


7

 Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge! 


7

 Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri. 


7

 og ikke fylder Høstkarlens Hånd og Opbinderens Favn; 


7

 Israel, bi på HERREN! Thi hos HERREN er Miskundhed, hos ham er Forløsning i Overflod. 


7

 lad os gå hen til hans Bolig, tilbede ved hans Fødders Skammel!" 


7

 Han lader Skyer stige op fra Jordens Ende, får Lynene til at give Regn, sender Stormen ud fra sine Forrådskamre; 


7

 Som skabte de store lys; thi hans miskundhed varer evindelig! 


7

 HERRE, ihukom Edoms Sønner for Jerusalems Dag, at de råbte: "Nedbryd, nedbryd lige til Grunden!" 


7

 Går jeg i Trængsel, du værger mig Livet, mod Fjendernes Vrede udrækker du Hånden, din højre bringer mig Frelse. 


7

 Hvorhen skal jeg gå for din Ånd, og hvor skal jeg fly for dit Åsyn? 


7

 Jeg siger til HERREN: Du er min Gud, HERRE, lyt til min tryglende Røst! 


7

 Som når man pløjer Jorden i Furer, spredes vore Ben ved Dødsrigets Gab. 


7

 Lyt til mit Klageråb, thi jeg er såre ringe, frels mig fra dem, der forfølger mig, de er for stærke for mig; 


7

 Skynd dig at svare mig, HERRE, min Ånd svinder hen; skjul ikke dit Åsyn for mig, så jeg bliver som de, der synker i Graven. 


7

 udræk din Hånd fra det høje, fri og frels mig fra store Vande, 


7

 de udbreder din rige Miskundheds Ry og synger med Fryd om din Retfærd. 


7

 og skaffer de undertrykte Ret, som giver de sultne Brød! HERREN løser de fangne, 


7

 Syng for HERREN med Tak, leg for vor Gud på Citer! 


7

 Lad pris stige op til Herren fra jorden, I havdyr og alle dyb, 


7

 for at tage Hævn over Folkene og revse Folkeslagene, 


8

 HERRE vor Gud, du svarer dem. Du var dem en Gud, som tilgav og frikendte dem, for hvad de gjorde. 


8

 Alle Landets gudløse gør jeg til intet hver Morgen for at udrydde alle Udådsmænd af HERRENs By. *19/a2 Salme 102 


8

 om Natten ligger jeg vågen og jamrer så ensom som Fugl på Taget; 


8

 barmhjertig og nådig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed; 


8

 for op ad Bjerge og ned i Dale til det Sted, du havde beredt dem; 


8

 han ihukommer for evigt sin Pagt, i tusind Slægter sit Tilsagn, 


8

 Dog frelste han dem for sit Navns Skyld, for at gøre sin Vælde kendt; 


8

 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn. 


8

 Gud talede i sin Helligdom: "Jeg vil udskifte Sikem med Jubel, udmåle Sukkots Dal; 


8

 hans Livsdage blive kun få, hans Embede tage en anden; 


8

 de står i al evighed fast, udført i sandhed og retsind. 


8

 fast er hans Hjerte og uden Frygt, indtil han skuer sine Fjender med Fryd; 


8

 og sætter ham mellem Fyrster, imellem sit Folks Fyrster, 


8

 han, som gør Klipper til Vanddrag, til Kildevæld hården Flint! *19/b5 Salme 115 


8

 Som dem skal de, der lavede dem, blive, enhver, som stoler på dem! 


8

 Ja, han fried min Sjæl fra Døden, mit Øje fra Gråd, min Fod fra Fald. 


8

 At ty til HERREN er godt fremfor at stole på Mennesker; 


8

 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt! 


8

 HERREN bevarer din Udgang og Indgang fra nu og til evig Tid! *19/c2 Salme 122 


8

 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred, 


8

 Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber. *19/c5 Salme 125 


8

 Folk, som går forbi, siger ikke: "HERRENs Velsignelse over eder! Vi velsigner eder i HERRENs Navn!" *19/d0 Salme 130 


8

 Og han vil forløse Israel fra alle dets Misgerninger, *19/d1 Salme 131 


8

 HERRE, bryd op til dit Hvilested, du og din Vældes Ark! 


8

 han, som slog Ægyptens førstefødte, både Mennesker og Kvæg, 


8

 Sol til at råde om dagen; thi hans miskundhed varer evindelig! 


8

 Du Babels Datter, du Ødelægger! Salig den, der gengælder dig, hvad du gjorde imod os! 


8

 HERREN vil føre det igennem for mig, din Miskundhed, HERRE, varer evindelig. Opgiv ej dine Hænders Værk! *19/d9 Salme 139 


8

 Farer jeg op til Himlen, da er du der, reder jeg Leje i Dødsriget, så er du der; 


8

 HERRE, Herre, min Frelses Styrke, du skærmer mit Hoved på Stridens Dag. 


8

 Dog, mine Øjne er rettet på dig, o HERRE, Herre, på dig forlader jeg mig, giv ikke mit Liv til Pris! 


8

 udfri min Sjæl af dens Fængsel, at jeg kan prise dit Navn! De retfærdige venter i Spænding på at du tager dig af mig. *19/e3 Salme 143 


8

 Lad mig årle høre din Miskundhed, thi jeg stoler på dig. Lær mig den Vej, jeg skal gå, thi jeg løfter min Sjæl til dig. 


8

 fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd. 


8

 Nådig og barmhjertig er HERREN, langmodig og rig på Miskundhed. 


8

 HERREN åbner de blindes Øjne, HERREN rejser de bøjede, HERREN elsker de retfærdige, 


8

 Han dækker Himlen med Skyer, sørger for Regn til Jorden, lader Græs spire frem på Bjergene og Urter til Menneskers Brug; 


8

 Ild og hagl, sne og røg, storm, som gør hvad han siger, 


8

 for at binde deres Konger med Lænker, deres ædle med Kæder af Jern 


9

 Ophøj HERREN vor Gud, bøj eder for hans hellige Bjerg, thi hellig er HERREN vor Gud! *19/a0 Salme 100 


9

 mine Fjender håner mig hele Dagen; de der spotter mig, sværger ved mig. 


9

 han går ikke bestandig i Rette, gemmer ej evigt på Vrede; 


9

 du satte en Grænse, de ej kommer over, så de ikke igen skal tilhylle Jorden. 


9

 Pagten, han slutted med Abraham, Eden, han tilsvor Isak; 


9

 han trued det røde Hav, og det tørrede ud, han førte dem gennem Dybet som gennem en Ørk; 


9

 Thi han mættede den vansmægtende Sjæl og fyldte den sultne med godt. 


9

 mit er Gilead, mit er Manasse, Efraim er mit Hoveds Værn, Juda min Herskerstav, 


9

 hans Børn blive faderløse, hans Hustru vorde Enke; 


9

 Han sendte sit folk udløsning, stifted sin pagt for evigt. Helligt og frygteligt er hans navn. 


9

 til fattige deler han rundhåndet ud, hans Retfærdighed varer evindelig; med Ære løfter hans Horn sig. 


9

 han, som lader barnløs Hustru sidde som lykkelig Barnemoder! *19/b4 Salme 114 


9

 Israel stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold; 


9

 Jeg vandrer for HERRENs Åsyn udi de levendes Land; 


9

 at ty til HERREN er godt fremfor at stole på Fyrster. 


9

 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord. 


9

 for Herren vor Guds hus`s skyld vil jeg søge dit bedste. *19/c3 Salme 123 


9

 Dine Præster være klædte i Retfærd, dine fromme synge med Fryd! 


9

 og sendte Tegn og Undere i din Midte, Ægypten, mod Farao og alle hans Folk; 


9

 Måne og stjerner til at råde om natten; thi hans miskundhed varer evindelig! 


9

 Salig den, der griber dine spæde og knuser dem mod Klippen! *19/d8 Salme 138 


9

 tager jeg Morgenrødens Vinger, fæster jeg Bo, hvor Havet ender, 


9

 Opfyld ej, HERRE, den gudløses Ønsker, lad ikke hans Råd have Fremgang! 


9

 Vogt mig for Fælden, de stiller for mig, og Udådsmændenes Snarer; 


9

 Fri mig fra mine Fjender, HERRE, til dig flyr jeg hen; 


9

 Gud, jeg vil synge dig en ny Sang, lege for dig på tistrenget Harpe, 


9

 God er HERREN mod alle, hans Barmhjertighed er over alle hans Værker. 


9

 HERREN vogter de fremmede, opholder faderløse og Enker, men gudløses Vej gør han kroget. 


9

 Føde giver han Kvæget og Ravneunger, som skriger; 


9

 I bjerge og alle høje, frugttræer og alle cedre, 


9

 og fuldbyrde på dem den alt skrevne Dom til Ære for alle hans fromme! Halleluja! - *19/f0 Salme 150 


10

 Thi Støv er mit daglige Brød, jeg blander min Drik med Tårer 


10

 han handled ej med os efter vore Synder, gengældte os ikke efter vor Brøde. 


10

 Kilder lod du rinde i Dale, hen mellem Bjerge flød de; 


10

 han holdt den i Hævd som Ret for Jakob, en evig Pagt for Israel, 


10

 han fried dem af deres Avindsmænds Hånd og udløste dem fra Fjendens Hånd; 


10

 De sad i Mulm og Mørke, bundne i pine og Jern, 


10

 Moab min Vaskeskål, på Edom kaster jeg min Sko, over Filisterland jubler jeg." 


10

 hans Børn flakke om og tigge, drives bort fra et øde Hjem; 


10

 Herrens frygt er visdoms begyndelse; forstandig er hver, som øver den. Evigt varer hans pris! *19/b2 Salme 112 


10

 Den gudløse ser det og græmmer sig, skærer Tænder og går til Grunde; de gudløses Attrå bliver til intet. *19/b3 Salme 113 


10

 Arons Hus stoler på HERREN, han er deres Hjælp og Skjold; 


10

 jeg troede, derfor talte jeg, såre elendig var jeg, 


10

 Alle Folkeslag flokkedes om mig, jeg slog dem ned i HERRENs Navn; 


10

 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud! 


10

 For din Tjener Davids Skyld afvise du ikke din Salvede!" 


10

 han, som fældede store Folk og veg så mægtige Konger, 


10

 Som slog Ægyptens førstefødte; thi hans Miskundhed varer evindelig! 


10

 da vil din Hånd også lede mig der, din højre holde mig fast! 


10

 Lad dem ikke løfte Hovedet mod mig, lad deres Trusler ramme dem selv! 


10

 lad de gudløse falde i egne Gram, medens jeg går uskadt videre. *19/e2 Salme 142 


10

 lær mig at gøre din Vilje, thi du er min Gud, mig føre din gode Ånd ad den jævne Vej! 


10

 du, som giver Konger Sejr og udfrier David, din Tjener. 


10

 Dine Værker takker dig alle, HERRE, og dine fromme lover dig. 


10

 HERREN er Konge for evigt, din Gud, o Zion, fra Slægt til Slægt. Halleluja! *19/e7 Salme 147 


10

 hans Hu står ikke til stærke Heste, han har ikke Behag i rapfodet Mand; 


10

 I vilde dyr og alt kvæg, krybdyr og vingede fugle, 


11

 over din Harme og Vrede, fordi du tog mig og slængte mig bort; 


11

 Men så højt som Himlen er over Jorden, er hans Miskundhed stor over dem, der frygter ham. 


11

 de læsker al Markens Vildt, Vildæsler slukker deres Tørst; 


11

 idet han sagde: "Dig giver jeg Kana`ans Land som eders Arvelod." 


11

 Vandet skjulte dem, som trængte dem, ikke een blev tilbage af dem; 


11

 fordi de havde stået Guds Ord imod og ringeagtet den Højestes Råd. 


11

 Hvo bringer mig til den befæstede By, hvo leder mig hen til Edom? 


11

 Ågerkarlen rage efter alt, hvad han har, og fremmede rane hans Gods; 


11

 de, som frygter HERREN, stoler på ham, han er deres Hjælp og Skjold. 


11

 sagde så i min Angst: "Alle Mennesker lyver!" 


11

 de flokkedes om mig fra alle Sider, jeg slog dem ned i HERRENs Navn; 


11

 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig. 


11

 HERREN tilsvor David et troværdigt, usvigeligt Løfte: "Af din Livsens Frugt vil jeg sætte Konger på din Trone. 


11

 Amoriternes konge Sion og Basans Konge Og, og alle Kana`ans Riger 


11

 Og førte Israel ud derfra; thi hans Miskundhed varer evindelig! 


11

 Og siger jeg: "Mørket skal skjule mig, Lyset blive Nat omkring mig!" 


11

 Det regne på dem med gloende Kul, styrt dem i Dybet, ej stå de op! 


11

 For dit Navns Skyld, HERRE, holde du mig i Live, udfri i din Retfærd min Sjæl af Trængsel, 


11

 Fri mig fra det onde Sværd, frels mig fra fremmedes Hånd, de, hvis Mund taler Løgn, hvis højre er Løgnehånd. 


11

 De forkynder dit Riges Ære og taler om din Vælde 


11

 HERREN har Behag i dem, der frygter ham, dem, der bier på hans Miskundhed. 


11

 I jordens konger og alle folkeslag, fyrster og alle jordens dommere, 


12

 mine Dage hælder som Skyggen, som Græsset visner jeg hen. 


12

 Så langt som Østen er fra Vesten, har han fjernet vore Synder fra os. 


12

 over dem bygger Himlens Fugle, mellem Grenene lyder deres Kvidder. 


12

 Da de kun var en liden Hob, kun få og fremmede der, 


12

 da troede de på hans Ord og kvad en Sang til hans Pris. 


12

 Deres Hjerte var knuget af Kummer, de faldt, der var ingen, som hjalp; 


12

 Har du ikke, Gud, stødt os fra dig? Du ledsager ej vore Hære. 


12

 ingen være langmodig imod ham, ingen ynke hans faderløse; 


12

 HERREN kommer os i Hu, velsigner, velsigner Israels Hus, velsigner Arons Hus, 


12

 Hvorledes skal jeg gengælde HERREN alle hans Velgerninger mod mig? 


12

 de flokkedes om mig som Bier, blussed op, som Ild i Torne, jeg slog dem ned i HERRENs Navn. 


12

 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter! 


12

 Såfremt dine Sønner holder min Pagt og mit Vidnesbyrd, som jeg lærer dem, skal også deres Sønner sidde evindelig på din Trone! 


12

 og gav deres Land i Eje, i Eje til Israel, hans Folk. 


12

 Med stærk `Hånd og udstrakt Arm; thi hans Miskundhed varer evindelig! 


12

 så er Mørket ej mørkt for dig, og Natten er klar som Dagen, Mørket er som Lyset. 


12

 Lad ikke Bagtaleren holde sig i Landet, ondt ramme Voldsmanden Slag i Slag! 


12

 udslet i din Miskundhed mine Fjender, tilintetgør alle, som trænger min Sjæl! Thi jeg er din Tjener. *19/e4 Salme 144 


12

 I Ungdommen er vore Sønner som højvoksne Planter, vore Døtre er som Søjler, udhugget i Tempelstil; 


12

 for at kundgøre Menneskenes Børn din Vælde, dit Riges strålende Herlighed. 


12

 Lovpris HERREN, Jerusalem, pris, o Zion, din Gud! 


12

 ynglinge sammen med jomfruer, gamle sammen med unge! 


13

 Men du troner evindelig, HERRE, du ihukommes fra Slægt til Slægt; 


13

 Som en Fader forbarmer sig over sine Børn, forbarmer HERREN sig over dem, der frygter ham. 


13

 Fra din Højsal vander du Bjergene, Jorden mættes fra dine Skyer; 


13

 og vandrede fra Folk til Folk, fra et Rige til et andet, 


13

 Men de glemte snart hans Gerninger, biede ej på hans Råd; 


13

 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler, 


13

 Giv os dog Hjælp mod Fjenden! Blændværk er Menneskers Støtte. 


13

 hans Afkom gå til Grunde, hans Navn slettes ud i næste Slægt: 


13

 velsigner dem, der frygter HERREN, og det både små og store. 


13

 Jeg vil løfte Frelsens Bæger og påkalde HERRENs Navn. 


13

 Hårdt blev jeg ramt, så jeg faldt, men HERREN hjalp mig. 


13

 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud. 


13

 Thi HERREN har udvalgt Zion, ønsket sig det til Bolig : 


13

 HERRE, dit Navn er evigt, din Ihukommelse, HERRE, fra Slægt til Slægt, 


13

 Som kløved det røde Hav; thi hans Miskundhed varer evindelig! 


13

 Thi du har dannet mine Nyrer, vævet mig i Moders Liv. 


13

 Jeg ved, at HERREN vil føre de armes Sag og skaffe de fattige Ret. 


13

 vore Forrådskamre er fulde, de yder Forråd på, Forråd, vore Hjorde føder Tusinder, Titusinder på vore Marker, 


13

 Dit Rige står i al Evighed, dit Herredømme varer fra Slægt til Slægt. (Trofast er HERREN i alle sine Ord og miskundelig i alle sine Gerninger). 


13

 Thi han gør dine Portstænger stærke, velsigner dine Børn i din Midte; 


13

 De skal prise Herrens navn, thi ophøjet er hans navn alene, hans højhed omspender jord og himmel. 


14

 du vil rejse dig og forbarme dig over Zion, når Nådens Tid, når Timen er inde; 


14

 Thi han kender vor Skabning, han kommer i Hu, vi er Støv; 


14

 du lader Græs gro frem til Kvæget og Urter til Menneskets Tjeneste, så du frembringer Brød af Jorden 


14

 tillod han ingen at volde dem Men, men tugted for deres Skyld Konger 


14

 de grebes af Attrå i Ørkenen, i Ødemarken fristed de Gud; 


14

 førte dem ud af Mørket og Mulmet og sønderrev deres Bånd. 


14

 Med Gud skal vi øve vældige Ting, vore Fjender træder han ned! *19/a9 Salme 109 


14

 lad hans Fædres Skyld ihukommes hos HERREN, lad ikke hans Moders Synd slettes ud, 


14

 HERREN lader eder vokse i Tal, eder og eders Børn; 


14

 Jeg vil indfri HERREN mine Løfter i Påsyn af alt hans Folk. 


14

 Min Styrke og Lovsang er HERREN, han blev mig til Frelse. 


14

 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom. 


14

 Her er for evigt mit Hvilested, her vil jeg bo, thi det har jeg ønsket. 


14

 thi Ret skaffer HERREN sit Folk og ynkes over sine Tjenere. 


14

 Og førte tsrael midt igennem det; thi hans Miskundhed varer evindelig! 


14

 Jeg vil takke dig, fordi jeg er underfuldt skabt; underfulde er dine Gerninger, det kender min Sjæl til fulde. 


14

 For vist skal retfærdige prise dit Navn, oprigtige bo for dit Åsyn. *19/e1 Salme 141 


14

 fede er vore Okser; intet Murbrud, ingen Udvandring, ingen Skrigen på Torvene. 


14

 HERREN støtter alle, der falder, og rejser alle bøjede. 


14

 dine Landemærker giver han Fred, mætter dig med Hvedens Fedme; 


14

 Han løfter et horn for sit folk, lovprist af alle sine fromme, af Israels børn, det folk, der står ham nær. Halleluja! *19/e9 Salme 149 


15

 thi dine Tjenere elsker dets Sten og ynkes over dets Grushobe. 


15

 som Græs er Menneskets dage, han blomstrer som Markens Blomster; 


15

 og Vin, der glæder Menneskets Hjerte, og lader Ansigtet glinse af Olie, og Brødet skal styrke Menneskets Hjerte. 


15

 "Rør ikke mine Salvede, gør ikke mine Profeter ondt!" 


15

 så gav han dem det, de kræved og sendte dem Lede i Sjælen. 


15

 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn. 


15

 altid være de, HERREN for Øje; hans Minde vorde udryddet af Jorden, 


15

 velsignet er I af HERREN, Himlens og Jordens Skaber. 


15

 Kostbar i HERRENs Øjne er hans frommes Død. 


15

 Jubel og Sejrsråb lyder i de retfærdiges Telte: "HERRENs højre øver Vælde, 


15

 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier. 


15

 Dets Føde velsigner jeg, dets fattige mætter jeg med Brød, 


15

 Folkenes Billeder er Sølv og Guld, Værk af Menneskehænder; 


15

 Som drev Farao og hans Hær i det røde Hav thi hans Miskundhed varer evindelig! 


15

 Mine Ben var ikke skjult for dig, da jeg blev skabt i Løndom, virket i Jordens Dyb; 


15

 Saligt det Folk, der er således stedt, saligt det Folk, hvis Gud er HERREN! *19/e5 Salme 145 


15

 Alles Øjne bier på dig, du giver dem Føden i rette Tid; 


15

 han sender sit Bud til Jorden, hastigt løber hans Ord, 


16

 Og HERRENs Navn skal Folkene frygte, din Herlighed alle Jordens Konger; 


16

 når et Vejr farer over ham, er han ej mere, hans Sted får ham aldrig at se igen. 


16

 HERRENs Træer bliver mætte, Libanons Cedre, som han har plantet, 


16

 Hungersnød kaldte han frem over Landet, hver Brødets Støttestav brød han; 


16

 De bar Avind mod Moses i Lejren, mod Aron, HERRENs hellige; 


16

 Thi han sprængte Døre af Kobber og sønderslog Slåer af Jern. 


16

 fordi det ej faldt ham ind at vise sig god, men han forfulgte den arme og fattige og den, hvis Hjerte var knust til Døde; 


16

 Himlen er HERRENs Himmel, men Jorden gav han til Menneskens Børn. 


16

 Ak, HERRE, jeg er jo din Tjener, din Tjener, din Tjenerindes Søn, mine Lænker har du løst. 


16

 HERRENs højre er løftet, HERRENs højre øver Vælde!" 


16

 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord. 


16

 dets Præster klæder jeg i Frelse, dets fromme skal synge med Fryd. 


16

 de har Mund, men taler ikke, Øjne, men ser dog ej; 


16

 Som førte sit Folk i Ørkenen; thi hans Miskundhed varer evindelig! 


16

 som Foster så dine Øjne mig, i din Bog var de alle skrevet, Dagene var bestemt, før en eneste af dem var kommet. 


16

 du åbner din Hånd og mætter alt, hvad der lever, med hvad det ønsker. 


16

 han lader Sne falde ned som Uld, som Aske spreder han Rim, 


17

 thi HERREN opbygger Zion, han lader sig se i sin Herlighed; 


17

 Men HERRENs Miskundhed varer fra Evighed og til Evighed over dem, der frygter ham, og hans Retfærd til Børnenes Børn 


17

 hvor Fuglene bygger sig Rede; i Cypresser har Storken sin Bolig. 


17

 han sendte forud for dem en Mand, Josef solgtes som Træl; 


17

 Jorden åbned sig, slugte Datan, lukked sig over Abirams Flok; 


17

 De sygnede hen for Synd og led for Brødes Skyld, 


17

 han elsked Forbandelse, så lad den nå ham; Velsignelse yndede han ikke, den blive ham fjern! 


17

 De døde priser ej HERREN, ingen af dem, der steg ned i det tavse. 


17

 Jeg vil ofre dig Lovprisningsoffer og påkalde HERRENs Navn; 


17

 Jeg skal ikke dø, men leve og kundgøre HERRENs Gerninger. 


17

 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord. 


17

 Der lader jeg Horn vokse frem for David, sikrer min Salvede Lampe. 


17

 de har Ører, men hører ikke, ej heller er der Ånde i deres Mund. 


17

 Som fældede store Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig! 


17

 Hvor kostelige er dine Tanker mig, Gud, hvor stor er dog deres Sum! 


17

 Retfærdig er HERREN på alle sine Veje, miskundelig i alle sine Gerninger. 


17

 som Brødsmuler sender han Hagl, Vandene stivner af Kulde fra ham; 


18

 han vender sig til de hjælpeløses Bøn, lader ej deres Bøn uænset. 


18

 for dem, der holder hans Pagt og kommer hans Bud i Hu, så de gør derefter. 


18

 Højfjeldet er for Stenbukken, Klipperne Grævlingens Tilflugt. 


18

 de tvang hans Fødder med Lænker, han kom i Lænker af Jern, 


18

 Ilden rasede i deres Flok, Luen brændte de gudløse op. 


18

 de væmmedes ved al Slags Mad, de kom Dødens Porte nær 


18

 Han tage Forbandelse på som en Klædning, den komme som Vand i hans Bug, som Olie ind i hans Ben; 


18

 Men vi, vi lover HERREN, fra nu og til evig Tid! *19/b6 Salme 116 


18

 mine Løfter vil jeg indfri HERREN i Påsyn af alt hans Folk 


18

 HERREN tugted mig hårdt, men gav mig ej hen i Døden. 


18

 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov. 


18

 Jeg klæder hans Fjender i Skam, men på ham skal Kronen stråle!" *19/d3 Salme 133 


18

 Som dem skal de, der laved dem, blive enhver, som stoler på dem. 


18

 Og veg så vældige Konger; thi hans Miskundhed varer evindelig! 


18

 Tæller jeg dem, er de flere end Sandet, jeg vågner - og end er jeg hos dig. 


18

 Nær er HERREN hos alle, som kalder, hos alle, som kalder på ham i Sandhed. 


18

 han sender sit Ord og smelter dem, de strømmer, når han rejser sit Vejr. 


19

 For Efterslægten skal det optegnes, af Folk, der skal fødes, skal prise HERREN; 


19

 HERREN har rejst sin Trone i Himlen, alt er hans Kongedømme underlagt. 


19

 Du skabte Månen for Festernes Skyld, Solen kender sin Nedgangs Tid; 


19

 indtil hans Ord blev opfyldt; ved HERRENs Ord stod han Prøven igennem. 


19

 De lavede en Kalv ved Horeb og tilbad det støbte Billed; 


19

 men de råbte til Herren i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler, 


19

 den blive en Dragt, han tager på, et Bælte, han altid bærer! 


19

 i HERRENs Hus`s Forgårde og i din Midte, Jerusalem! *19/b7 Salme 117 


19

 Oplad mig Retfærdigheds Porte, ad dem går jeg ind og lovsynger HERREN! 


19

 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig! 


19

 Lov HERREN, Israels Hus, lov HERREN, Arons Hus, 


19

 Amoriternes Konge Sion, thi hans Miskundhed varer evindelig! 


19

 Vilde du dog dræbe de gudløse, Gud, måtte Blodets Mænd vige fra mig, 


19

 Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, hører deres Råb og frelser dem, 


19

 Han kundgør sit Ord for Jakob, sine Vedtægter og Lovbud for Israel. 


20

 thi han ser ned fra sin hellige Højsal, HERREN skuer ned fra Himmel til Jord 


20

 Lov HERREN, I hans Engle, I vældige i Kraft, som gør, hvad han byder, så snart I hører hans Røst. 


20

 du sender Mørke, Natten kommer, da rører sig alle Skovens Dyr; 


20

 På Kongens Bud blev han fri, Folkenes Hersker lod ham løs: 


20

 de byttede deres Herlighed bort for et Billed af en Okse, hvis Føde er Græs; 


20

 sendte sit Ord og lægede dem og frelste deres Liv fra Graven. 


20

 Det være mine Modstanderes Løn fra HERREN, dem, der taler ondt mod min Sjæl. 


20

 Her er HERRENs Port, ad den går retfærdige ind. 


20

 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud. 


20

 lov HERREN, Levis Hus, lov HERREN, I, som frygter HERREN! 


20

 Og Basans Konge Og thi hans Miskundhed varer evindelig! 


20

 de, som taler om dig på Skrømt og sværger falsk ved dit Navn. 


20

 HERREN vogter alle, der elsker ham, men alle de gudløse sletter han ud. 


20

 Så gjorde han ikke mod andre Folk, dem kundgør han ingen Lovbud. Halleluja! *19/e8 Salme 148 


21

 for at høre de fangnes Stønnen og give de dødsdømte Frihed, 


21

 Lov HERREN, alle hans Hærskarer, hans Tjenere, som fuldbyrder hans Vilje. 


21

 de unge Løver brøler efter Rov, de kræver deres Føde af Gud. 


21

 han tog ham til Herre for sit Hus, til Hersker over alt sit Gods; 


21

 de glemte Gud, deres Frelser, som øvede store Ting i Ægypten, 


21

 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn 


21

 Men du, o HERRE, min Herre, gør med mig efter din Godhed og Nåde, frels mig for dit Navns Skyld! 


21

 Jeg vil takke dig, thi du bønhørte mig, og du blev mig til Frelse. 


21

 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud. 


21

 Fra Zion være HERREN lovet, han, som bor i Jerusalem! *19/d6 Salme 136 


21

 Og gav deres Land i Eje; thi hans Miskundhed varer evindelig! 


21

 Jeg hader jo dem, der hader dig, HERRE, og væmmes ved dem, der står dig imod; 


21

 Min Mund skal udsige HERRENs Pris, alt Kød skal love hans hellige Navn evigt og altid. *19/e6 Salme 146 


22

 at HERRENs Navn kan forkyndes i Zion, hans - Pris i Jerusalem, 


22

 Lov HERREN, alt, hvad han skabte, på hvert eneste Sted i hans Rige! Min Sjæl, lov HERREN! *19/a4 Salme 104 


22

 De sniger sig bort, når Sol står op, og lægger sig i deres Huler; 


22

 han styred hans Øverster efter sin Vilje og viste hans Ældste til Rette. 


22

 Undere i Kamiternes Land, frygtelige Ting ved det røde Hav. 


22

 og ofre Lovprisningsofre og med Jubel forkynnde hans Gerninger. 


22

 Thi jeg er arm og fattig, mit Hjerte vånder sig i mig; 


22

 Den Sten; Bygmestrene forkastede, er blevet Hovedhjørnesten. 


22

 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd. 


22

 I Eje til hans Tjener Israel; thi hans Miskundhed varer evindelig! 


22

 med fuldt Had bader jeg dem, de er også mine Fjender. 


23

 når Folkeslag og Riger til Hobe samles for at tjene HERREN. 


23

 Mennesket går til sit Dagværk, ud til sin Gerning, til Kvæld falder på. 


23

 Og Israel kom til Ægypten, Jakob boede som Gæst i Kamiternes Land. 


23

 Da tænkte han på at udrydde dem, men Moses, hans udvalgte Mand, stilled sig i Gabet for hans Åsyn for at hindre, at hans Vrede lagde øde. 


23

 De for ud på Havet i Skibe, drev Handel på vældige Vande, 


23

 som Skyggen, der hælder, svinder jeg bort, som Græshopper rystes jeg ud; 


23

 Fra HERREN er dette kommet, det er underfuldt for vore Øjne. 


23

 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter. 


23

 Som kom os i Hu i vor Ringhed; thi hans Miskundhed varer evindelig! 


23

 Ransag mig, Gud, og kend mit Hjerte, prøv mig og kend mine Tanker! 


24

 Han lammed min Kraft på Vejen, forkorted mit Liv. 


24

 Hvor mange er dine Gerninger, HERRE, du gjorde dem alle med Visdom; Jorden er fuld af, hvad du har skabt! 


24

 Han lod sit Folk blive såre frugtbart og stærkere end dets Fjender; 


24

 De vraged det yndige Land og troede ikke hans Ord, 


24

 blev Vidne til HERRENs Gerninger, hans Underværker i Dybet; 


24

 af Faste vakler mine Knæ, mit Kød skrumper ind uden Salve; 


24

 Denne er Dagen, som HERREN har gjort, lad os juble og glæde os på den! 


24

 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd. 


24

 Og friede os fra vore Fjender; thi hans Miskundhed varer evindelig! 


24

 Se, om jeg er på Smertens Vej, og led mig på Evigheds Vej! *19/e0 Salme 140 


25

 Jeg siger: Min Gud, tag mig ikke bort i Dagenes Hælvt! Dine År er fra Slægt til Slægt. 


25

 Der er Havet, stort og vidt, der vrimler det uden Tal af Dyr, både små og store; 


25

 han vendte deres Sind til Had mod sit Folk og til Træskhed imod sine Tjenere. 


25

 men knurrede i deres Telte og hørte ikke på HERREN; 


25

 han bød, og et Stormvejr rejste sig, Bølgerne tårnedes op; 


25

 til Spot for dem er jeg blevet, de ryster på Hovedet, når de 


25

 Ak, HERRE, frels dog, ak, HERRE; lad det dog lykkes! 


25

 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord! 


25

 Som giver alt Kød Føde; thi hans Miskundhed varer evindelig! 


26

 Du grundfæsted fordum Jorden, Himlene er dine Hænders Værk; 


26

 Skibene farer der, Livjatan, som du danned til Leg deri. 


26

 Da sendte han Moses, sin Tjener, og Aron, sin udvalgte Mand; 


26

 da løfted han Hånden og svor at lade dem falde i Ørkenen, 


26

 mod Himlen steg de, i Dybet sank de, i Ulykken svandt deres Mod; 


26

 Hjælp mig, HERRE min Gud, frels mig efter din Miskundhed, 


26

 Velsignet den, der kommer, i HERRENs Navn; vi velsigner eder fra HERRENs Hus! 


26

 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig. 


26

 Tak Himlenes Gud; thi hans Miskundhed varer evindelig! *19/d7 Salme 137 


27

 de falder, men du består, alle slides de op som en Klædning; 


27

 De bier alle på dig, at du skal give dem Føde i Tide; 


27

 han gjorde sine Tegn i Ægypten og Undere i Kamiternes Land; 


27

 splitte deres Sæd blandt Folkene, sprede dem rundt i Landene. 


27

 de tumled og raved som drukne, borte var al deres Visdom; 


27

 så de sander, det var din Hånd, dig, HERRE, som gjorde det! 


27

 HERREN er Gud, og han lod det lysne for os. Festtoget med Grenene slynge sig frem, til Alterets Horn er nået! 


27

 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere. 


28

 som Klæder skifter du dem; de skiftes, men du er den samme, og dine År får aldrig Ende! 


28

 du giver dem den, og de sanker, du åbner din Hånd, og de mættes med godt. 


28

 han sendte Mørke, så blev det mørkt, men de ænsede ikke hans Ord; 


28

 De holdt til med Ba`al-Peor og åd af de dødes Ofre; 


28

 men de råbte til HERREN i Nøden, han frelste dem af deres Trængsler, 


28

 Lad dem forbande, du vil velsigne, mine uvenner vorde til Skamme, din Tjener glæde sig; 


28

 Du er min Gud, jeg vil takke dig, min Gud, jeg vil ophøje dig! 


28

 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord! 


29

 Dine Tjeneres Børn fæster Bo, deres Sæd skal bestå for dit Åsyn. *19/a3 Salme 103 


29

 Du skjuler dit Åsyn, og de forfærdes; du tager deres Ånd, og de dør og vender tilbage til Støvet; 


29

 han gjorde deres Vande til Blod og slog deres Fisk ihjel; 


29

 de krænked ham med deres Gerninger, og Plage brød løs iblandt dem. 


29

 skiftede Stormen til Stille, så Havets Bølger tav; 


29

 lad mine Fjender klædes i Skændsel, iføres Skam som en Kappe! 


29

 Tak HERREN, thi han er god, thi hans Miskundhed varer evindelig! *19/b9 Salme 119 


29

 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov! 


30

 du sender din Ånd, og de skabes, Jordens Åsyn fornyer du. 


30

 af Frøer vrimlede Landet, selv i Kongens Sale var de; 


30

 Da stod Pinehas frem og holdt Dom, og Plagen blev bragt til at standse, 


30

 og glade blev de, fordi det stilned; han førte dem til Havnen, de søgte. 


30

 Med min Mund vil jeg højlig takke HERREN, prise ham midt i Mængden; 


30

 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg. 


31

 HERRENs Herlighed vare evindelig, HERREN glæde sig ved sine Værker! 


31

 han talede, så kom der Bremser og Myg i alt deres Land; 


31

 og det regnedes ham til Retfærdighed fra Slægt til Slægt, evindelig. 


31

 Lad dem takke HERREN for hans Miskundhed, for hans Underværker mod Menneskens Børn, 


31

 thi han står ved den fattiges højre at fri ham fra dem, der dømmer hans Sjæl. *19/b0 Salme 110 


31

 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE! 


32

 Et Blik fra ham, og Jorden skælver, et Stød fra ham, og Bjergene ryger 


32

 han sendte dem Hagl for Regn og luende Ild i Landet; 


32

 De vakte hans Vrede ved Meribas Vand, og for deres Skyld gik det Moses ilde; 


32

 ophøje ham i Folkets Forsamling og prise ham i de Ældstes Kreds! 


32

 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit. 


33

 Jeg vil synge for HERREN, så længe jeg lever, lovsynge min Gud, den Tid jeg er til. 


33

 han slog både Vinstok og Figen og splintrede Træerne i deres Land; 


33

 thi de stod hans Ånd imod, og han talte uoverlagte Ord. 


33

 Floder gør han til Ørken og Kilder til øde Land, 


33

 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden. 


34

 Min Sang være ham til Behag, jeg har min Glæde i HERREN. 


34

 han talede, så kom der Græshopper, Springere uden Tal, 


34

 De udryddede ikke de Folk, som HERREN havde sagt, de skulde, 


34

 til Saltsteppe frugtbart Land for Ondskabens Skyld hos dem, som - bor der. 


34

 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte. 


35

 Måtte Syndere svinde fra Jorden og gudløse ikke mer være til! Min Sjæl, lov HERREN! Halleluja! *19/a5 Salme 105 


35

 de åd alt Græs i Landet, de åd deres Jords Afgrøde; 


35

 med Hedninger blandede de sig og gjorde deres Gerninger efter; 


35

 Ørken gør han til Vanddrag, det tørre Land til Kilder; 


35

 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem. 


36

 alt førstefødt i Landet slog han, Førstegrøden af al deres Kraft; 


36

 deres Gudebilleder dyrkede de, og disse blev dem en Snare; 


36

 der lader han sultne bo, så de grunder en By at bo i, 


36

 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding. 


37

 han førte dem ud med Sølv og Guld, ikke een i hans Stammer snubled 


37

 til Dæmonerne ofrede de, og det både Sønner og Døtre; 


37

 tilsår Marker og planter Vin og høster Afgrødens Frugt. 


37

 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord! 


38

 Ægypterne glæded sig, da de drog bort, thi de var grebet af Rædsel for dem. 


38

 de udgød uskyldigt Blod, deres Sønners og Døtres Blod, som de ofred til Kana`ans Guder, og Landet blev smittet ved Blod; 


38

 Han velsigner dem, de bliver mange, han lader det ikke skorte på Kvæg. 


38

 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig. 


39

 Han bredte en Sky som Skjul og Ild til at lyse i Natten; 


39

 de blev urene ved deres Gerninger, bolede ved deres idrætter. 


39

 De bliver få og segner under Modgangs og Kummers Tryk, 


39

 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode. 


40

 de krævede, han bragte Vagtler, med Himmelbrød mættede han dem; 


40

 Da blev HERREN vred på sit Folk og væmmedes ved sin Arv; 


40

 han udøser Hån over Fyrster og lader dem rave i vejløst Øde. 


40

 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd! 


41

 han åbnede Klippen, og Vand strømmede ud, det løb som en Flod i Ørkenen. 


41

 han gav dem i Folkenes Hånd, deres Avindsmænd blev deres Herrer; 


41

 Men han løfter den fattige op af hans Nød og gør deres Slægter som Hjorde; 


41

 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord, 


42

 Thi han kom sit hellige Ord i Hu til Abraham, sin Tjener; 


42

 deres Fjendervoldte dem Trængsel, de kuedes under deres Hånd. 


42

 de oprigtige ser det og glædes, men al Ondskab lukker sin Mund. 


42

 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord. 


43

 han lod sit Folk drage ud med Fryd, sine udvalgte under Jubel; 


43

 Han frelste dem Gang på Gang, men de stod egensindigt imod og sygnede hen i Brøden; 


43

 Hvo som er viis, han mærke sig det og lægge sig HERRENs Nåde på Sinde! *19/a8 Salme 108 


43

 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud. 


44

 han gav dem Folkenes Lande, de fik Folkeslags Gods i Eje. 


44

 dog så han til dem i Trængslen, så snart han hørte dem klage; 


44

 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid; 


45

 Derfor skulde de holde hans Bud og efterkomme hans Love. Halleluja! *19/a6 Salme 106 


45

 han kom sin Pagt i Hu og ynkedes efter sin store Miskundhed; 


45

 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde. 


46

 han lod dem finde Barmhjertighed hos alle, der tog dem til Fange. 


46

 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues; 


47

 Frels os, HERRE vor Gud, du samle os sammen fra Folkene, at vi må love dit hellige Navn, med Stolthed synge din Pris. 


47

 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker; 


48

 Lovet være HERREN, Israels Gud, fra Evighed og til Evighed! Og alt Folket svare Amen! *19/a7 Salme 107 


48

 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter. 


49

 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe. 


50

 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live. 


51

 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov. 


52

 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst. 


53

 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov. 


54

 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus. 


55

 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov. 


56

 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger. 


57

 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord. 


58

 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord! 


59

 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd. 


60

 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud. 


61

 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov. 


62

 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud. 


63

 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger. 


64

 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter! 


65

 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord. 


66

 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud. 


67

 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord. 


68

 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter! 


69

 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare. 


70

 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov. 


71

 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter. 


72

 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger. 


73

 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud! 


74

 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord. 


75

 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig. 


76

 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener! 


77

 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst. 


78

 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger. 


79

 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd. 


80

 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme. 


81

 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord. 


82

 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?" 


83

 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke. 


84

 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig? 


85

 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov. 


86

 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig! 


87

 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke. 


88

 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd. 


89

 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen. 


90

 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast. 


91

 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe. 


92

 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende. 


93

 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live. 


94

 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde. 


95

 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig. 


96

 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud. 


97

 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den. 


98

 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit. 


99

 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd. 


100

 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud. 


101

 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord. 


102

 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig. 


103

 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund. 


104

 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej. 


105

 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti. 


106

 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud. 


107

 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord! 


108

 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud! 


109

 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov. 


110

 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild. 


111

 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde. 


112

 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden. 


113

 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov. 


114

 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord. 


115

 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud. 


116

 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb! 


117

 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter! 


118

 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn. 


119

 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd. 


120

 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud. 


121

 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig! 


122

 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig! 


123

 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord. 


124

 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter! 


125

 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd! 


126

 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov. 


127

 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte. 


128

 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti. 


129

 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem. 


130

 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt. 


131

 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud. 


132

 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn! 


133

 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig! 


134

 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger! 


135

 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter! 


136

 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov. 


137

 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud. 


138

 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre. 


139

 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord. 


140

 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det. 


141

 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke. 


142

 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed. 


143

 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst. 


144

 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve! 


145

 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter. 


146

 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd! 


147

 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord. 


148

 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord. 


149

 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud! 


150

 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov. 


151

 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed. 


152

 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt. 


153

 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov. 


154

 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord! 


155

 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde. 


156

 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud! 


157

 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke. 


158

 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord. 


159

 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed! 


160

 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt. 


161

 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord. 


162

 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte. 


163

 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær. 


164

 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud. 


165

 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem. 


166

 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud. 


167

 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære. 


168

 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje. 


169

 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord! 


170

 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord! 


171

 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter. 


172

 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd. 


173

 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger. 


174

 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst. 


175

 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp! 


176

 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud. *19/c0 Salme 120 


Proverbs 1

 

 

 

HTMLBible Software - Public Domain Software by johnhurt.com

 


Other Items are Available At These Sites: